Heej folkens!
Så er der lidt nyt herfra igen. Jeg er lige kommet tilbage fra naboen hvor jeg har sovet i nat, fordi Anita og Alyssa er i Ashland igen pga. Alyssas bøjletandlæge er der :) I går mødte jeg en af Erins (naboen) venner som også skal gå på Thurston, så det er rigtig fint. Rart at kende nogle inden jeg starter. De har lige fået ny hund - naboen - så den pusse nusser de meget omkring, den hedder Jack-o eller sådan noget. Så den gik vi tur med, men den er vist syg lige nu, med en eller anden slags hoste. De købte den fra en kennel, så den er meget bange for at den skal flytte igen, fordi den aldrig har været nogle steder i mere end en uge. Men de passer godt på den :)
I forgårs var jeg til baseball kamp. Det var rigtig sjovt at se hvordan det foregår, men selv spillet er altså lidt kedeligt. Der sker ikke så meget, før en af dem så rammer den der bold med battet, og så når de normalt at "dø" inden der bliver lavet point. Det er lidt ligesom rundbold. Faktisk er rundbold bare sjovere. Men ind imellem spillene kom der sådan en maskot ud, der lavede alle mulige sjove ting. Så det var i det hele taget meget godt og hyggeligt :)
Dagen før i forgårs var jeg med Erin til the Mall, hvor jeg fik købt nogle fødselsdagsgaver til min mor og Mikkel, som jo ar fødselsdag den 5 September. Tillykke ;) Så det var meget rart, og der var også tøjbutikker jeg sagtens kunne finde tøj i, så det var dejligt :)
I morgen, tirsdag har jeg valgt at jeg hellere vil flytte. De sagde mandag aften eller tirsdag morgen, og jeg ville gerne lige have tid til at pakke ordentligt og sådan. Så det bliver i morgen i stedet. Jeg er lidt nervøs over at skulle flytte, for jeg kan ret godt li det her, og det er ligesom at jeg endelig har fundet mig lidt tilpas, så skal jeg flytte igen. Men jeg håber da at jeg kommer til at kunne li den anden familie lige så godt. Det skal nok gå. Så på onsdag er der indskrivning på skolen, så der får jeg også mit skema, så jeg kan dele det med jer :) Det bliver spændende.
Så har jeg vist ikke rigtig lavet mere. I fik det lige i omvendt rækkefølge. :)
Kig billedsiden, der kommer snart billeder ind med baseball kampen.
Hav det rigtig godt allesammen, og pas godt på jer selv.
Savner jer!
Mange knus og kram fra Grith.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar