I dag har jeg været ude og "hike" med familien. Det var SÅ varmt! Jeg må jo ikke have shorts eller top med uden ærmer, så jeg måtte smøje mine cowboy bukser op, og så fandt jeg en sort top med ærmer jeg havde. Prøv lige at forestille jer at vandre op ad et bjerg/bakke i 30 grader i det tøj. :O Og smarte mig havde selvfølgelig ikke tænkt på at en hårelastik kunne være en god ting at tage med :) Men det var nu meget hyggeligt. Udsigten var utrolig flot deroppe fra. Har taget billeder, men den er vist ikke lige så flot derpå. Her i USA snakker alle med alle de kommer forbi, så min familie faldt i snak med en anden familie som var af samme religion, og de havde tilfældigvis haft en udveksligsstudent fra Danmark, der boede lidt nord fra københavn og så kendte de vist en fra bornholm :) Det var meget sjovt at høre om, og også meget pudsigt. Når man fortæller folk at man er fra Danmark, så begynder de straks at snakke om deres bedstemors far som var fra danmark, eller fx min værtsmors mellemnavn er Andersen, fordi nogle langt bagud i tiden i hendes familie var fra Danmark. Men det er nu meget sjovt at høre om :)
Min familie er meget interesseret i at lære noget dansk og høre om landet. Så vi fik talt til ti, og snakket om frikadeller. Og angående mad, så er det ret svært at forklare dem hvad havregryn er :D Men det er rart at de spørger ind til mig :)
I morgen skal jeg forhåbentlig ud og shoppe med Lynette og Lynette (mor og datter) - det er ikke særlig praktisk navngivning! (: Jeg bliver nødt til at finde nogle t-shirts, men det havde jeg også lyst til før jeg vidste at de gerne ville have det. Og så har jeg en masse andre småting jeg gerne vil have købt.
Når jeg skal i skole skal jeg tage bussen, det bliver lidt af en udfordring, det er jo længe siden jeg tog bussen fra skørringe :) Men jeg har fået forklaret ruten og tiderne, og hvor jeg skal stå af og på. Så mon ikke det går :)
Ellers sker der ikke det helt store. :)
Mange knus og kram fra Grith.
3 kommentarer:
Hej Grith.
Det er en meget stor fornøjelse med denne blog og specielt de flotte billeder du lægger ind. Dejligt at se også dig på nogle af billederne - det har vi faktisk savnet.
Det er forståeligt at du har det varmt med alt det tøj, du skal have på, men nu får du nok snart købt noget der er lidt mere luftigt. Herhjemme er vi begyndt at tage lidt varmere tøj på - regn, rusk, sol og 15 - 18 grader.
Knusere fra Knud og mormor.
PS. Du må synge "jeg er havren - jeg har bjælder på", så er det måske lettere for dem at forstå, hvad havre er!!
Hehe, jeg tvivler på at den sang vil hjælpe mormor, den er jo også på dansk ;)
Dejligt at se i læser min blog, og kigger billeder.:)
Hej Grith!
Du kan tro, at vi får læst blog og kigget billeder, både Lisbeth, ungerne og jeg. Det er spændende at følge din hverdag. Din færden er plottet ind på Google Earth, så vi kan holde øje med dig;-)) Jeg bliver faktisk en lillebitte smule misundelig:-), på alt det du oplever, ikke mindst den flotte natur, som er en smule mere dramatisk end Lolland;-)
Det lyder da som om, det er søde mennesker du møder, selv om de kan have nogle religiøse særheder! Det er vist ikke så usædvanligt derovre! Bare lov mig, at du ikke falder for deres sludder om "Intelligent Design" (ID). Det er efter sigende meget moderne på de kanter;-(
Jeg må sige, at jeg er imponeret over, at du har taget turen til "ukendt" land, helt alene. Jeg tror ikke jeg havde mod til det, da jeg var på din alder (og det er FAKTISK ikke SÅ mange år siden;-).
Ha' det rigtig godt.
De varmeste hilsner fra os alle.
Henrik
Send en kommentar