tirsdag den 11. september 2007

Skole, lektier, sove, skole, lektier, sove ... spise.

Ja, overskriften siger egentlig meget godt hvad jeg får tiden til at gå med her for tiden. Jeg synes det bliver bedre og bedre i skolen, dag for dag. Cross Training er jeg bare rigtig glad for, snakker en del med en pige der hedder Sami Jo, og så også en der hedder Tawny/i, men hun har astma, og kan derfor ikke følge så godt med når vi laver noget, så snakker mere med Sami Jo, hun er også cheerleader, og rigtig sød. Jeg snakker også lidt med de andre piger, og det er egenlig den klasse hvor jeg føler jeg kan snakke med alle. :)
Drawing er bare drawing, ok hyggelig klasse, men ikke den største interesse jeg har for det, når det bliver for teknisk, jeg er dog lidt overrasket over de 3 tegninger jeg har lavet, har jeg faktisk syntes har været ret gode. Når jeg en dag får tid kan jeg tage billeder af dem, og sende :)
Så er der Animal Behavior. Jeg kan godt li klassen, men det er lidt svært at forstå noget af det, fordi det er en masse engelske biologi ord, som jeg ikke altid ved hvad er. Men prøver at følge så godt med jeg kan :)
Lunch var fint i dag, en pige der hedder erika (stor pige) sagde hej til mig, og det endte med at jeg spiste sammen med hende og hendes venner. Det gælder jo om at få en masse man kender. Jeg kender hende fra Satire. Hun er lidt små dum, troede i lang tid jeg var fra Denver og Danmark vidste hun ikke hvad var. Men hun havde tilsyneladende kommet sammen med en tysk udvekslingsstudent som også havde boet hos the Lewis'es, det var meget sjovt :)
Satire er jeg også rigtig glad for. Vi starter altid timen med at han har skrevet et spørgsmål om noget på tavlen, og så skal vi skrive en halv side om det. Det hedder Journal. Vi har lavet nogle kort med navn og alle de oplysninger på, og i den bunke trækker han så seks ud, der skal op og læse deres op. Det er lige noget for mig. Og jeg fik 9/10 fik jeg snuset mig frem til, ved smug-kig. :D hehe. Så det er jeg rigtig glad for, synes det er fedt når jeg trods alt aldrig har boet her, og har haft timen 4 gange. Men det er jo ikke hver gang man kommer op, men jeg var heldig at komme op i en journal jeg havde det godt med, og følte jeg havde styr på. Dog, da jeg stod der begyndte jeg helt at ryste og min stemme rystede også, selvom jeg slet ikke havde været nervøs og super gerne ville læse op. Min krop syntes nok det var lidt skræmmende alligevel ;)
Family relations har jeg tænkt mig at droppe ud af. Sami Jo har også den time, og dropper også ud, og Lynette min værtsmor synes også jeg skal. Har aldrig været i sådan en ligegyldig klasse, i dag har vi lært hvordan læreren gerne vil have vi spørger. Fx. var der en pige der havde beskidte hænder og gerne ville vaske dem, så skulle hun først observere dette, så skulle hun sige at hun følte som om hun havde lyst til at vaske dem, derefter at hun havde brug for at de blev vasket, og om læreren så ville være villig til at lade hende vaske hendes hænder. Jeg ville nemt kunne få gode karakterer da jeg er blevet læreren yndling, hendes navn er i øvrigt "Ms. G" Man tiltaler lærerne ved Ms. eller mr. og så efternavn. Det er underligt! Men jeg har ikke brug for karakteren.
Desuden bruger jeg tiden fra jeg kommer hjem til sent aften med lektier. Det er ikke en overdrivelse, lige når jeg kommer hjem sætter jeg mig med lektierne, og så skal jeg dække bord på et tidspunkt, og så spiser vi, og så går jeg op bagefter og laver lektier. Så skal jeg i bad fordi jeg jo har idræt hver dag, og så er det i seng. Så føler bestemt ikke jeg har brug for 70 min. tidsspilde. :)
I morgen er der rotary. Det er meget besværligt at skulle til det hver onsdag da det er imens de fag hvor jeg har mest lektier. Det irriterer mig lidt, for det kræver meget planlægning, der er mere stressende. Jeg skal fortælle om min første uge i skolen i morgen, så det er okay :)

I weekenden skal jeg på tur med udvekslingsstudenterne, så der misser jeg også hele fredag. Men bliver meget sjovt at møde alle de andre, selvom jeg føler jeg har brug for at få mere styr på skolen og alt det. Nå, det går jo nok alt sammen. Jeg er jo herovre for at have det sjovt :)

Jeg beklager hvis jeg gentager mig selv engang imellem her på bloggen, men det er svært at huske hvad jeg fortæller til jer over msn, og mails, og hvad jeg har skrevet her i forvejen. :)

Ellers går alt fint fint. :)

Riiigtig mange kram til jer allesammen.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hej Grith.
no problem - det gør ikke noget, hvis du føler at du gentager dig selv - det gør vi andre såmænd så tit. Hovedsagen er, at vi får nogle nyheder som bliver slugt så tit det lader sig gøre.
Din skole lyder spændende og meget krævende rent lektiemæssigt, men til gengæld får du vist også mange fornøjelser ud af det.
Vi var en tur i Tyskland i går og havde vores 6 rigtig gode venner med. De roste turen meget, fordi vi havde planlagt den sådan, at vi fik set en masse og samtidig også kunne have meget social hygge især på færgen (7 kvarter hver vej). Jeg havde lavet kaffe hjemmefra og pakket oste- og pølsesandwich til hver i hver sin lille plastpose incl. krus - det gjorde lykke.
Her skinner solen herligt og det er en meget dejlig eftersommerdag, men vores ellers så trofaste svaler er vist fløjet til varmere himmelstrøg, så dem ser vi sikkert først til foråret igen.
Knusere fra Knud og momsen.
PS. Vi er ved at få styr på vores Picasa side, så du kan gå ind og se lidt billeder fra lille Danmark og omegn. Jeg sender nærmere når den er klar fra "trykkeriet".

Blogs