torsdag den 6. september 2007

Skole..

Heej.

Så har jeg haft min første skoledag, bedømmelsen af hvordan det gik ligger på ok. :)
Altså, jeg startede med at have cross training, læreren virker rigtig god og flink, og faget lød rigtig spændende. Vi lavede ikke noget i dag, andet end at snakke.
Bagefter havde jeg drawing, der snakkede jeg med en pige der hed Nicole og så Karen som er udvekslingsstudent fra Chile, som jeg havde mødt tidligere, hendes engelsk er dog rigtig dårligt, så det er svært at snakke. Men det er meget rart at have nogle at snakke med. Faget kunne jeg også meget godt li, vi har en flink lærer, han er dog kun vikar her i september, og ved ikke om han fortsætter derefter.
Bagefter det havde jeg animal behavior, det var meget godt, for Karen har det også. Der er en masse dyr i klassen, slanger og en veteran og rotter, så det gør det mere sjovt, der var dog en del noter, og lærerne har det på overhead, så nogle gange skifter de for hurtigt, og så er det bare ærgeligt. Men jeg tror det bliver en god klasse.
Så havde jeg lunch hvilket ikke var den fedeste oplevelse da det er sådan at der er lunch A og B, og jeg har A og Karen B, så jeg var alene, og kendte ikke nogle. Whitney siger dog at hun vil tage mig med ud til lunch i morgen, så det håber jeg da på.
Efter det havde jeg Satire hvilket er på niveau 12, som er det højeste, og jeg synes også det var svært, men lød alligevel spændende. Kan dog ikke så godt li læreren. Han er meget streng, og selv når han laver en joke så griner han ikke. Han virker dog også dygtig, men tror faget kræver rigtig meget af en. Jeg snakkede med ham efter timen, og han sagde at jeg skulle give det en chance til sidst i næste uge. Jeg vil gerne have klassen, men jeg vil også bestå.
Til sidst havde jeg Family Relations. Jeg blev lidt skuffet over denne klasse, da det kunne være rigtig spændende, men alle sidder med mobilerne fremme, uden læreren siger noget. Vi havde dog vikar i dag og skal også have i morgen. Mandag skulle der gerne komme en fast lærer, så håber virkelig det kan rette op på tingene. Dem jeg går i klasse med virker meget umodne, så det er lidt øv.

Jeg må sige at det tog lidt hårdt på mig at begynde i skole. Jeg savner lidt den der tryghed jeg havede i DK. For der har man jo siden egen familie at komme hjem til efter en dag på en ny skole. Men det går nok når jeg kommer lidt mere i gang med det hele. Det håber jeg da.

Det er sådan set det eneste der er sket i dag. Men det har taget lidt på humøret, og det er jo også trættende at opleve så meget nyt. Under alle omstændigheder, så ved jeg da at jeg overlever :) Så helt galt kan det ikke gå.

Mange knus og kram fra Grith.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Grith. Godt at høre om din 1. skoledag selv om den var lidt både/og. Sådan er det nok bare lidt her i starten. Men er du HELT sikker på det ikke var en Varan der var i klassen - og ikke en veteran :-))) (Eller måske var det læreren der var en veteran!) Bliv ved at skriv om dine oplevelser-det er vi flere der nyder godt af. Knus mor.

Grith sagde ...

Hehe, ups :D

Så har i da noget at more jer over ;)

Blogs