mandag den 17. september 2007

weekend i Grants Pass

Heej allesammen!

Jeg har bare haft den fedeste weekend nogensinde! Det var bare så fedt. På den weekend fik jeg flere venner end jeg har fået i 5 uger blandt amerikanerne. Alle blev bare venner. :) Jeg snakkede også dansk igen med Asgjerd fra færøerne. Det var faktisk ret svært! Vi sagde hele tiden "like" "you know" og sådan noget :)
Vi startede med at rafte til vores kamp sted. Det var rigtig sjovt, fordi vi fik "waterguns" Jeg kan ikke huske hvad de hedder på dansk. Så vi havde vandkamp mens vi sejlede i gummibåde. Jeg var på båd med Karen fra chile, og Hanouka fra Japan. Hendes navn udtales Haruka, hvor man ruller r'et. På kampen hyggede vi bare, snakkede, spillede og sådan. Lørdag morgen var vi på en lille hike op ad et bjerg. Jeg har taget billeder derfra. :) Og om aftenen havde vi noget hvor vi skulle finde på en lille preformance, mig og en masse andre piger sang "lille peter edderkop" på alle vores sprog, og så til sidst på engelsk. Jeg har den stadig på hjernen.
Begge nætter blev nogle af os oppe til 3 om natten, og spillede kort og hyggede. Det var møj koldt, men stadig godt :) Jeg har bare lyst til at tage tilbage til alle de andre! :)
Den ene af dagene kom der også nogle og fortalte om dyr. De havde et sted hvor de lærte dyr der ikke klarede sig så godt i naturen, at klare sig bedre. Så de viste os nogle fugle og et eller andet dyr, jeg ikke kan huske hvad var :) Nætterne var så flotte også, fordi det var mørkt og man kunne bare se en million stjerner. Og så kunne man ligge og lytte til chikaderne eller hvad de hedder. Det var super :)

Min familie har vist ikke helt forstået at jeg ikke er det store kirkemenneske endnu. Lige da jeg trådte ind af døren blev jeg spurgt om jeg ville med hen i kirken til rundvisning. Der står man og ikke har været i bad i tre dage, og ligner skidt, og har sovet hvad svarer til lidt mere end en normal halv nat. Ikke lige der jeg havde mest lyst :)

Ellers går alt fint. Jeg er bare meget træt, og har mange lektier hver dag. Så det er hårdt. I morgen skal jeg til en barbecue hos nogle fra rotary, med alle fra klubben.

Jeg ligger billeder ind fra turen snart :)

Mange knus og kram fra Grith :)

1 kommentar:

Birte & Knud Laustsen sagde ...

Hej Grith
Både på og mellem linierne kan vi læse, hvor herlig en weekend du har haft med vennerne. Det er rigtigt - gå ikke så meget op i karaktererne - det gælder om at lære en anden kultur at kende på godt og mindre godt - noget er bedre end i DK og det andet kan du jo bare "klippe" ud igen og tage som endnu en oplevelse. Alle oplevelserne lagrer sig i din hukommelse og vil dukke op ved senere lejligheder.
Vi kan næsten fornemme, hvor nusset du har følt dig, da du kom hjem fra den herlige weekend og det er da forståeligt, at du ikke var vild med at komme i kirke, selv om nogle siger, at "for den rene er alting rent".
Vi er meget betaget af Picasa med billeder m.m. og er ved selv at "strikke" en sammen plus en birteknud blog - der kommer nærmere når "bygmesteren" er færdig med arbejdet - det er meget spændende at arbejde med.
Vi er begyndt at gå på et kursus i billedbehandling her i Gedser, men det er vist os der kan lære dem noget i stedet for, så jeg ved ikke hvor meget vi får ud af det, nå, men pyt, vi får da et par hyggelige timer derhenne onsdag formiddag kl. 9.30 - 11.30.
Tusind knus fra Knud og momsen.

Blogs