søndag den 21. oktober 2007

Homecoming !

Heej allesammen!

Mandag var jeg med Nancy Bigley ude og købe en mobiltelefon. Det tog sin tid at vælge en, men det er vildt billigt herovre. Jeg betalte 64$ hvor der var includeret 35$ i taletid. Så kan i selv regne det om ;) Er rigtig glad for at jeg har fået en telefon, det føles lettere at holde kontakt med de folk man møder.
Om onsdagen var jeg til Muteral hvor vi lavede græskar til Haloween, jeg har taget billede af det, og er faktisk ret stolt af mit græskar :D hehe. Onsdag var også rotary som altid er rigtig hyggeligt, og glæder mig altid. For det først kommer jeg ud af skolen, hvilket jeg i starten syntes var irriterende, men nu er det dejligt. Og så er menneskene bare så søde! Man føler sig rigtig velkommen, og alle smiler til en. Det er super! Jeg har også nogle billeder fro Rotary mødet i kan se.
Om torsdagen havde vi alle fælles lunch, normalt er det sådan at nogle har A lunch og andre B lunch. Jeg tog med Tawni og nogle af de andre venner ud til et eller andet fastfood sted.
fredag havde vi pep assembly. Jeg har taget billeder, men de er ikke særlig gode pga. belysningen. Det er vildt fedt at være til, der er bare sådan en fed stemning! Bandet spiller, Cheerleaderne danser, og det gør skolens Cabaret hold også. De er rigtig gode. Om aftenen havde skolen deres Homecoming game, som er hele grunden til at vi har Homecoming dance. Der mødte jeg så min date, som Erikka havde sat mig op med. Han har en pircing i underlæben, halvlangt hår, med et tørklæde bundet om, og punkertøj. Fedt førstehåndsindtryk! :D haha. Hmm, han var okay at snakke med, men han sagde han ville tage et banankustume på til festen. Jeg tænkte bare .. åh, nej. Han opførte sig også ret vildt, men han er Straight Edge, som betyder at man ikke drikker, tager stoffer eller har sex. De fleste drenge har dog lavet det om til at de ikke render fra pige til pige, og er mere ansvarsfulde med sex. Jeg ved ikke hvad der får folk til at være det, men det er jo fint nok, så ved jeg han ikke tager dårlige ting. Karen var også med til kampen, og det var meget hyggeligt, selvom vores skole tabte.
Nå, ugens højdepunkt. LØRDAG! startede dagen med at overtale min familie til at jeg kunne sove hos erikka, for så kunne jeg komme senere hjem. De mener det er mere sikkert for mig at blive kørt hjem midt om natten end at sove hos nogle jeg kender, men sådan er det jo. Jeg fik heldigvis lov til at sove hos hende, og havde bare en fantastisk nat :D
Nå, men familien skulle til Templet, som vist er langt væk, og så skulle de noget kirkehalløj der. Så jeg var alene hjemme om morgenen til at slappe af, det var dejligt. Dog blev jeg sat til at folde en masse vasketøj sammen, og nogle andre ting. Senere kom Erikka, og vi tog ud og kigge efter sko. Hun manglede, og jeg havde men ville gerne se efter andre. Har selvfølgelig været SÅ smart ikke at tage mine guldsko med herover. Vi fandt et par sko til hende, og jeg købte et net selvom jeg havde sagt til mig selv at jeg ikke ville købe andet end sko ... men nu købte jeg jo ikke sko :) Jeg er også glad for jeg købte det.
Så tog vi hjem hver til sig igen og gjorde os klar til aftenen. Jeg har billeder af hvordan jeg så ud :) Så kom erikka, min date Lucas og den anden pige Amanda og hentede mig, og så tog vi hjem til Amanda og tog billeder, og bagefter hentede vi Andrew som var erikkas date, og bagefter Eric som var Amandas date. Så tog vi til Wall Mart fordi de skulle købe et eller andet makeup, og så tog vi til festen. Lucas er meget flink, men normalt føler jeg at jeg kan snakke med folk selvom der ikke rigtig er nogen kemi, men det kunne jeg ikke engang rigtig med ham, og der var bare så mange gange vi ikke forstod hinanden. Festen var lidt kedelig i starten, men sådan er det jo altid. Så kom der mere gang i den, og vi dansede hele aftenen. Jeg dansede mest med en der hedder Tyler, som er en af mine venner, og han er rigtig sød :) De spillede egentlig mest gammelt musik, men det var også meget fedt at fyre den af til ens gamle yndlingssange. Og det var så fedt! Det havde en chokolade fontæne! Og så kunne man tage jordbær og stikke ind under, og det var bare SÅ lækkert! Har billede af den. Jeg vil ha en chokoladefontæne! :D Uhhhmmmmmm
Efter festen tog vi ud og spise, og det var også rigtig hyggeligt. Bortset fra at min date ikke engang tilbød at betale for maden, selvom jeg havde betalt hans billet. Det var irriterende. Efter det tog Amanda og Eric hjem, og vi kørte Lucas hjem, så det var kun mig, Tyler, Erikka og Andrew. Og så kørte vi bare rundt i natten og snakkede om alt mellem himmel og jord, og vi kørte op på et parkeringstag og kiggede ud, dog ikke så længe for mig, for jeg fryser jo som altid. Og det var bare så hyggeligt. Glemmer jeg aldrig :) Fantastisk dag, og især efter festen. Ville bare ønske jeg ikke havde haft Lucas som date. Det var lidt øv. Han er flink nok, og sikkert også en rigtig god ven hvis man passer sammen med ham. Men nej ...
Klokken sent tog vi hjem til erikka og sov, jeg fik kun 3-4 timer før jeg skulle op. Og sov endda over mig. Skulle nå hjem og i kirke med familien. Det var ret øv, for det første var det møøøj koldt, og for det andet var jeg bare slet ikke oplagt efter en fantastisk nat, og kun 4 timers søvn. Men jeg kom da over det :)

Håber i har nydt jeres efterårsferie. :)

Knus og Kram fra Grith.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hej Grith

Hvor var det fedt at høre om festen, det havde jeg glædet mig til. Lader til at det hele har været rigtig godt bortset fra din date, men så må du jo bare se noget mere til ham Tyler:-, hvis han nu er sød! Skynder mig ind og kigger billeder:-)

Jeg er startet på arbejde igen, men det var ikke så hårdt som forventet, heldigvis:-)Ellers ikke lige noget nyt:-)

Nyd tiden og prøv ikke at bruge alt for mange kræfter på skolearbejdet, nu det ikke decideret tæller, når du kommer hjem. Du er jo derovre for at opleve og ikke kun lave lektier. Ved du er god til skolearbejdet, så det skal du nok klare, og du har jo også allerede fået gode karakterer:-)

Knus Pernille

Blogs