Heej :)
Jeg ville havet skrevet i weekenden, men så fik jeg ikke lige gjort det. Og når først ugen er i gang så er det svært at finde tid. :) Men nu skriver jeg.
Jeg får ikke helt så meget søvn - eller også ikke så meget fritid, det kommer an på hvad jeg priorterer. Hvis jeg skal være udhvilet, så sover jeg når jeg kommer hjem fra skole, og går tidligt i seng - men det er ikke altid jeg lige har tid eller lyst til det, og så må man jo være træt. Svømning tager hårdt på kræfterne ...
Der er ikke sket de helt store ting på det sidste. I sidste uge havde vi et svømmemøde om fredagen, og om aftenen var jeg med i hvad de kalder "the christmas feaste" - det er koret der opfører en slags musical aften, og så kommer folk og spiser og får underholdning. Så jeg gik altså fra skole, til svømmemøde til koncert om aftenen. GAAB. Det ville havet været meget sjovt med koret hvis jeg ellers var med i det, men siden at mit trimester med kor kun lige er startet nåede jeg kun at være med til den første indledende sang og så vores afslutningskoncert - det vil sige at jeg sad i 2 timer og lavede ingenting mens jeg ventede på at det var min tur igen. Den aften var jeg godt nok træt da jeg kom hjem. Så lørdag sov jeg længe hvilket var rigtig dejligt! Om aftenen havde vi så koncert igen, denne gang var min værtsfamilie med og se, hvilket var hyggeligt, og det er dejligt at de deltager i de ting jeg laver! Det får virkelig en til at føle sig meget mere en del af familien. Også at Pam var med til mit forrige svømmemøde, og også David og Rachel. Det er bare dejligt med støtte og sådan. Jeg elsker den her familie! :) Udover ventetiden så var det meget sjovt at stå foran et puplikum og synge sammen med en masse andre. :) Om aftenen efter lørdagens show tog jeg med Erikka ud, og vi kørte bare rundt og hyggede os. Jeg har ikke set hende i rigtig lang tid siden at jeg ikke har klasser eller lunch med hende, hvilket er ret sørgeligt. Så det var vildt fedt at hænge ud med hende igen.
Om søndagen snakkede jeg med mor og arne i telefonen! Det var bare vildt dejligt at snakke med nogen fra Dk, det er jo første gang jeg gør det. Og nu føles det som om at i er meget tættere på mig hvilket er super dejligt. :)
I sidste uges Rotary Møde fik jeg en gave af John Alden, som var med på jagt dengang. Han gav mig en film der hed "True Grit" :D Det synes jeg altså er en ret fed gave. Det er en eller anden cowboy film men en fyr de er ret forargede over at jeg ikke kender. Kan ikke lige huske navnet på ham nu, men har lovet at jeg vil se filmen :)
I dag fik jeg en pakke fra mormor og knud. TAK! Det var rigtig hyggeligt at få en pakke med hyggeting i. Fik både krummernes jul og jullerup færgeby :D Sejt! Og en rigtig flot kalender de har lavet i deres "skole". Det var rigtig dejligt ! :) tak.
Hmm, kan ikke komme i tanke om noget andet der er sket. Lige nu går dagene ret trivielt. Laver det samme hver dag, og prøver at få så meget søvn som muligt. Så der er ikke rigtig tid til noget spændende. - Jo, i dag havde vi en swimmathon, som er hvor vi svømmer en masse baner, og så spørger vi folk om de vil sponsorere det, bare i omvendt rækkefølge. Jeg synes det virker lidt forkert, som at sige - Hey, jeg har svømmetræning her i morgen, vil du give mig penge for det? - Men folk er åbenbart vant til det. Og Pam gav mig 25$ for det, så det er fint nok. Jeg fik også vores team badedragt i dag! Den er rigtig fin. Er glad for den! :)
Hmm, det er vist det.
Jeg håber i hygger jer med alle de danske julehyggeting. Jeg hygger i hvert fald med alt det slik mor har sendt mig i pakkerne - endda nok lidt for meget ;) Men hva, det er jo jul.
Her er vejret rigtig trist - regn regn regn. Øv bøv. Man bliver våd ... hvilket jo er logisk nok. Hvis i engang kommer herover, så skal i prøve Dutch Bros varme kakao! Det er bare et must - MUMS!
Hyg jer :)
Knuuus og kram og alt det fra mig ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar