lørdag den 23. februar 2008

Heej!

Jeg beklager at jeg ikke lige har haft tid til at skrive på det sidste. Tiden er bare gået så stærkt de sidste par uger :)

Jeg har det rigtig godt herovre! Bestemt ingen tvivl om det!

I sidste weekend var jeg i Portland med Karen og hendes værtsmor. Det var rigtig fedt! Vi besøgte nogle lidt dyrere butikker også, for hendes mor har vist rigeligt at bruge af :) Det var en sjov oplevelse. Jeg fik ikke købt andet end en håndtaske, men den er jeg tilgengæld også rigtig glad for! Den er rød :D Og den er rigtig fed, eller det synes jeg i hvert fald, den tager sig lidt tid at vænne sig til, men den er anderledes end hvad jeg altid vælger, og det er godt :)
Jeg blev også tilbudt arbejde i den ene butik, men der måtte jeg så fortælle at jeg ikke var 18, og selv om jeg var måtte jeg ikke arbejde alligevel :D

Folk herovre har store problemer med mit navn. I nogle butikker spørger de efter ens navn, og når jeg så siger det, så tror de det er Gwen. Nogle gange siger jeg bare ja til det, hvis jeg alligevel ikke skal se personen igen.

Grunden til at tiden her på det sidste er gået så stærkt er at jeg er begyndt til tennis. Jeg er helt vildt glad for det, og meget mere end svømning! Jeg har aldrig spillet i mit liv før, så tirsdag var første gang. Det er godt nok sværere end jeg troede :D Jeg er vant til at spille badminton, og der kan man slå lige så hårdt man vil, og det er sådan man vinder point. Hvis du slår lige så hårdt til en tennisbold, så ryger den ad h. til. Det er svært at vænne sig til, men bare her på de sidste par dage har jeg gjort stort fremskridt :D Det er sjovt at spille, og jeg kender en del af pigerne i forvejen. Trænerne er rigtig gode! Den ene er fra Belgien, så det er lidt sjovt. De to andre er lidt ældre, men rigtig hyggelige! Den ene har givet mig en masse nicknames allerede; Ms. Jensen, Ms. G og Danmark. :D Det er meget sjovt.
Men jeg siger jer, man bliver øm i armen det første stykke tid. hehe.
Jeg tror stadig bedst jeg kan lidt badminton, men tennis er også dejligt, for vi er uden for, og lige for tiden er det rigtig dejligt forårsvejr. Godt nok begyndte det at styrtregne og hagle i går, så vi måtte tage hjem før tid, men ellers er det rigtig lækkert. :)

Hele sidste uge var jeg syg. Jeg var kun i skole to dage, og ellers lå jeg bare hjemme med snot tud. Men det var også dejligt at få noget tid fri fra skole :) Selvom man bliver træt af det til sidst..

Tirsdag aften var jeg ude og spise pizza sammen med Karen, og alle hendes værtsfamilier, og Craig Rhoden, hvor den ene tyske pige, Annie, nu er flyttet til. Craig er også den der tager os til vores udvekslingsstudentmøder, he ROCKS! Det minder mig om at jeg har købt den her helt vildt fede t-shirt, hvor der står ROCK ON, på. Og jeg elsker den! :D Nå, men efter pizza spillede vi minigolf, og gæt lige hvem der vandt! :D jeg har aldrig vundet i minigolf før, så det var fedt. hehe.

Jeg har også været til frisør! Og denne gang gik det meget bedre end sidste gang. Jeg var hos Rachels frisør, og han hedder Tony. Han er lidt piget, men super sjovt og sød. Og han elsker også sladderblade :b
Jeg er rigtig tilfreds med mit hår, der skal nok komme nogle billeder på et tidspunkt. :)

Om to uger skal jeg til en Ducks college basket kamp. Det er sæsonnens sidste, og jeg glæder mig super meget! Jeg har længe gerne villet det, og så var der en fra rotary der inviterede mig med. Lækkert!

I går aftes var jeg sammen med Tawni, hvilket var helt vildt dejligt! Jeg har ikke set hende så længe fordi hun har været alvorligt syg, så jeg har kun kunne besøge hende med småkager, men vi har ikke rigtig kunnet være sammen indtil i går aftes, og jeg ser hende også igen i aften, så det glæder jeg mig til :)

I skolen går altting også fint. Jeg er stadig glad for mine klasser, får gode karakterer (ikke fordi det er så svært) ;) Men ja, alt går bare godt.

Jeg håber at i også har det godt derhjemme!
Hygge
Grith :)

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Grith.
Tiden flyver for både dig og os, men ind imellem lykkes det da at få tændt puteren. Vi har været sammen med oldemor på hendes fødselsdag i lørdags. Vi kørte til København og besøgte først min barndomsgade og derefter oldemors. Det var en rigtig god oplevelse for os begge og vi fik studeret både bygningerne og området, samt opfrisket gamle minder. Derefter kørte vi til Amager, hvor vi besøgte et "Kineser-spisested" og indtog en dejlig buffet. Oldemors bekendte - Thora - var også med, så du kan tro de hyggede med snak og grin inde i bilen både på ud- og hjemturen. Vi besøgte også Ørestaden, men der var nu ikke så meget at se, da det var meget koldt og blæsende, altså ikke vejr til så meget traven rundt udenfor bilen - det må vi tage lidt senere på året.
Vi kørte nu hjem igen til Rødby havn efter en rigtig hyggelig dag og her lå så 2 store flotte buketter - en fra din mor og Arne og en anden fra Jyderne - Knud og jeg havde givet hende en ½ ny seng og hun betalte så selv den anden ½-del og må selvfølgelig selv bestemme hvilken ende der kom fra os og hvilken fra hende selv.
Hele turen blev på ialt 457 km, så alle var vist lidt møre ved hjemkomsten - Knud og jeg kørte fra Gedser ved 7.30 tiden til Rødbyhavn og samlede op. Derefter til København og rundt derinde. Så igen retur til Rødbyhavn og Gedser hvor vi landede ved 20-tiden.

Her er haverne fyldt med forårsblomster - Vintergækker - Erantis - Krokus - Påskeliljer og sikkert mange andre herligheder. Vejret er lidt blæsende for tiden, men ellers ok.
Kan du nu hygge dig med alt din sport og andre sjove oplevelser.
Mange knuzere fra Knud og momsen.

PS. Tak for ønskesedlen.

Anonym sagde ...

Hej igen - igen.

PS. - Mærker du noget til den lave dollar-kurs - får du lidt mere for pengene når du hæver i automaten?

Grith sagde ...

Tror ikke jeg får mere, de tager tilgengæld dollars når jeg hæver i en bank :(

:)

Blogs