Heej folkens.
I denne weekend har eg været camping med Tawni, og hendes kæreste Derek, og hans familie. Normalt har amerikanerne deres store campere med, men det her var med telt og bål, og det var egentlig ret hyggeligt. Vi tog afsted fredag morgen, og det var kun en time væk, så da vi kom satte vi alle tingene op, og så var vi ude i skoven og køre gennem mudderpøler :D og så samlede vi også noget brænde. Om lørdagen var vi ude i den store sø der lå lige ved siden af vores plads, med båden. Vi prøvede watertubing. Det er sådan at man spænder en slags gummiring bagpå båden i en lang snor, og så kører man stærkt. Det var rigtig sjovt og vildt! Vi havde selvfølgelig redningsveste på, og nogle gange havde vi nogle rigtig hårde "crashes" hvor vi bare fløj ud af gummiringen og ramte vandet. Jeg fik en bule i panden bare af at lande med hovedet lige på vandet, og fik også lidt andre småskræmmer, men det var det hele værd. :D Vandet var godt nok lidt koldt men vi havde de der dragter på, så det ikke føles så koldt.
Om søndagen blev de så nødt til at tage mig hjem, for jeg skulle til Steve Singeltons kirke og lave en præsentation om danmark, hvorefter folk så donerede penge til mig tur.
Jeg samlede 1000$ !!!!!!
Jeg kunne slet ikke forstå det. Og især fordi det er Memorial Weekend, hvor vi har mandag (idag) fri, så mange mennesker tager på camping, så der var ikke så fuldt i kirken, men det var bare helt vildt fedt. Og heldigvis er jeg jo ikke nervøs ved sådan noget, så det gik bare som smurt :)
I nat sov jeg så hos min gamle familie, the lannings, fordi jeg åbenbart ikke er tilladt at sove alene hjemme - snak lige om at være 10 år igen. Men sådan er reglerne åbenbart. Det var også meget hyggeligt at se dem igen. Det er sjovt hvor meget mere hjemme jeg føler mig i deres hus end i den her familie.
Jeg er lige kommet tilbage, og min nuværende familie er stadig ikke hjemme fra deres campingtur til kysten som jeg ikke kunne komme med til på grund af min præsentation i kirken.
I onsdags var jeg på shopping med Karen, og jeg fik shoppet noget sommertøj, hvilket var rigtig dejligt, for jeg har ikke været ude og shoppe i rigtig lang tid. Nu mangler vi så bare lige at sommervejret kommer ! :) Det har været overskyet og regn de sidste par dage, hvilket er ret surt sidst i maj måned...
I næste weekend har vi Rotary District Conference. Det er en formel ting for alle rotarianerne, men vi udvekslingsstudenter får også lov til at mødes igen og have det sjovt sammen, så det glæder jeg mig til. Det er også der at nogle af os skal holde en tale og hvor vi har et talentshow. Det glæder jeg mig rigtig meget til, det er nemlig altid rigtig sjovt at være sammen med udvekslingsstudenterne. :)
Det betyder også at jeg kun skal i skole 3 dage i næste uge :D
Efter næste weekend skal jeg opføre nogle skuespil med min teater klasse på nogle mindre skoler. Jeg er lidt spændt på det, for vi har ikke rigtig haft så meget tid til at øve, men det skal nok blive sjovt. :)
Den 7 juni har vi graduation som er den cermoni man har når man slutter high school som i sikkert har set på film :)
Jeg har en del ting jeg skal have styr på, så jeg vil smutte igen.
Hyg jer :)
Grith
Ingen kommentarer:
Send en kommentar