fredag den 21. marts 2008

Heej mennesker :)

Som jeg jo fortalte sidst så var jeg til Rotarys velgørenhedsfest, Auktionen, og det var helt vildt fedt! Det blev holdt på et rigtig pænt hotel. Jeg havde selv en bog og en kasket med som var med i "silent auktion" - hvor det foregår på et papir, hvor man kan byde over hinanden. Og jeg deltog også selv i den.
Det er nemlig sådan at i min rotary klub er der en tidligere rigtig god og kendt basketballspiller. Dengang han spillede lavede de selvfølgelig også morgenmadspakker, og der puttede de, de kendte sportsstjerner på, og der er en af dem hvor han er på, og der står hvad han har været med i og så videre :) Det er rigtig fedt.
Så den morgenmadspakke, og så en basketball, begge med hans underskrifter på, endte jeg med at vinde/købe. Jeg fik hjælp af nogle af de andre rotarianere, for jeg sagde jeg ikke ville byde højere, men de syntes stadig at jeg skulle have den, så det hjalp mig med at byde det højeste, og betale den :D Det er helt vildt fedt, så nu har jeg de ting stående på min hylde. :D !!!
Det var en super hyggelig aften med god mad, og god stemning :)

Den næste dag mødtes jeg med hende damen jeg skulle hjælpe med at lære dansk. Hun var lidt svær at tolke. I kender godt de mennesker der nogle gange reagerer på en bestemt måde at være på, og andre gange gør de ikke, så man ved ikke helt hvordan man skal opføre sig. Hun var bestemt ikke sur eller noget i den retning, men hun virkede lidt forvirret i hovedet. Ellers en meget sød dame, og jeg fik hjupet hende med noget begynderdansk. Det er så sjovt at høre amerikanere snakke dansk - nogle gange går det bare helt galt! :D Men det er rigtig sjovt. Jeg er også i gang med at lære min veninde, Tawni noget dansk :)

Jeg har jo fået nyt skema, og her er det så:

1. Advanced childrens theater - rigtig sjov klasse hvor vi til slut skriver et skuespil og optræder på andre skoler for børn :)
2. Painting - en hyggelig klasse som jeg har med både Tawni og Karen
3. Women in Lit. - sjov og god klasse, med en super sjov lærer (Ms. O'kief)
4. Lunch
5. Assistant teacher i PE - Idræts klasse hvor jeg hjælper læreren.
6. American culture - i orden klasse, vores lærer er ret fed, hans teori er at jo flere love der bliver lavet, jo flere kriminelle laver man. Så de eneste regler der er, er at møde op, lytte og en ting til. Så det er meget simpelt :)

Alt i alt er jeg glad for mit nye skema, det tager lige noget tilvending, men det er helt fint :)

Med tennis går det meget fint. Jeg har ikke spillet længe for det har regner rigtig meget her på det sidste. I dag skinnede solen, hvilket er heldigt, for det var min værtsbrors bryllup.

Det var en del anderledes end de fleste danske bryllupper ville være, i hvert fald mit indtryk af de danske. Det startede kl. 7 i kirken, hele cermonien varede en halv time, og så var der reception som sluttede kl. 10. :) Det var alt sammen rigtig flot, især i kirken, og bruden var rigtig smuk. Til receptionen kedede jeg mig rigtig meget, siden jeg ikke rigtig kender nogle derfra, og dem jeg kendte var dem der hele tiden rendte rundt og skulle ordne andre ting, så jeg er ret glad for at det sluttede tidligt :) Men ellers var det meget sjovt at opleve, selvom jeg er glad for at alt bryllupshalløjet er ovre nu, for det har været i gang så længe med alle de ting der skal forbedredes, og veninde fester og alt det :) - godt jeg ikke skal giftes endnu :D

I morgen kl. 7 tager jeg mod Newport, hvor vi har vores udvekslingsstudent møde. Det glæder jeg mig til. Jeg har lige fået skrevet min talte færdig - vi skal allesammen holde en lille tale om vores år, og jeg synes min endte med at blive meget god, så nu må vi se :) De bedste bliver valgt til at tale til distriks konferencen, så det håber jeg at jeg bliver valgt til. En anden ting der skal forgå er nemlig talent shows, og jeg har hverken en fantastisk stemme OVERHOVEDET, og jeg kan ikke danse eller noget i den stil, så jeg har snakket med en af mine venner, at vi gerne ville være værter på showet. :)

Efter newport tager vi med Craig til kysten og derefter til Seattle, Washington, så jeg kommer lidt omkring denne uge :)

Nu skal til at gøre mig klar til at komme i seng.
Hyg jer <3

Knus Grith.

Ingen kommentarer:

Blogs