søndag den 6. april 2008

Heeej !

Jeg har vist en del at opdatere.

Først Spring Break:

Udvekslingsstudent mødet i Newport var rigtig godt! Vi opførte taler som vi havde skulle skrive før, og så vores talentshow. Det hele skal bruges til vores distrikts konference. Min tale blev ikke valgt og jeg har ikke noget talent, så skal sikker lave noget, bag scenen halløj. :) Jeg håbede lidt på at min tale var blevet valgt.
Derudover fik vi set byen, vi havde fået fribilletter til nogle forskellige attraktioner, så det var fint, og solen skinnede og byen ligger ned til vandet, så det var rigtig hyggeligt. :) Vi malede også påskeæg som vi gav til de familier vi sov hos om aftenen. Jeg sov sammen med 3 andre piger, så det var hyggeligt. Vores familie havde 3 hunde og 2 katte, men var ellers en meget velhavende familie - det er de fleste man kommer til at bo hos. Men der var i hvert fald gang i huset. Jeg elsker virkelig de møder, det er altid fedt at se allesammen igen. :) !

En af dagene i ferien var jeg med Craigh Rhoden, Karen og Annie i Portland Zoo, jeg glemte selvfølgelig mit kamera, men det var heller ikke den store oplevelse for mig, udover elefanterne som jeg synes var ret facinerende. Det var koldt, og bare ikke nogle af de ting jeg nyder mest, men så har jeg da også det på min oplevelses liste :)

Weekenden efter vores udvekslingsstudent møde var jeg med de samme personer til seattle. Vi boede hos nogle af Craighs venner, og de har bestemt den sammen humor som ham, så det var meget sjovt. :) De havde også en lille hund. Vi var oppe i noget der hedder "The spaceneedle" - oversat; rumnålen. :D Det er et højt tårn som man kan komme op i, det kostede bare lige 16 dollars som var lige i overkanten, men vi tog derop alligevel, og der havde jeg selvfølgelig også været så smart at glemme mit kamera. Doh. men det var en flot udsigt. Derefer var vi på et Rock and Roll museum, men det var ikke rigtig noget at håbe hurra for når alle kunstnerene var fra ens forældres tid. :)
det var alt i alt en hyggelig tur, men man bliver godt nok træt af at sidde i en bil i 5,5 time, og så er der meget traffik omkring Seattle. Jeg hygger mig altid med Karen, hun er den bedste, men jeg kan ikke rigtig ta' Annie, hun går mig på nerverne, hun er selvcentreret og uhøflig. Men den slags mennesker findes der jo også.

Mit nye skema i skolen går stadig fint. Jeg er nu ejer af en fisk, fordi vi skulle tegne en lille fisk i painting, og vi fik lov at tage dem med hjem hvis vi ville. Den første jeg fik med hjem, åd katten :( Jeg tænkte ikke lige over at katte godt kan lide fisk når de bare står fremme, så jeg havde den bare stående fremme, og da jeg så kom tilbage var der ikke nogen fisk, og jeg kunne ikke forstå hvor den blev af, indtil jeg kom til at tænke på kattene. Min famlie har 2 katte. Men så fik jeg en ny en af min lærer, og denne gang har jeg puttet noget over toppen, så der ikke kan komme katte ind. :)
Alle de andre fag går også fint:)

Da vi kom hjem fra Seattle om søndagen flyttede jeg også familie, til min 3 og sidste. Det er utroligt så hurtigt tiden går, det er også lidt skræmmende. Det var underligt lige da jeg flyttede ind, for i ved at alle huse har en duft på en eller anden måde, og for mig det var det som om det var lugten af hjemve, fordi jeg jo havde hjemve i starten. Men nu har jeg vænnet mig lidt mere til det. De er en rigtig god familie, men jeg savner også min gamle familie - der var lidt mere hygge. :)

I onsdags havde jeg en tenniskamp. Jeg spillede ikke med min normale partner fordi hun havde klavertimer, så jeg fik en ny parter, og vi spillede rigtig godt. Dem vi spillede imod var nogenlunde lige så gode som os, så vi spillede i rigtig, rigtig lang tid, og til sidst var vi de sidste der spillede, og det endte med at vi vandt, hvilket bare var helt vildt fedt. Så nu har jeg vundet min første tenniskamp!

I denne weekend har vi været i noget der hedder Hood River, fordi min nye værtssøster står på ski, og hun har nogle løb her. Så vi har boet i et lejet hus, og det her egentlig været meget hyggeligt. Lidt kedeligt til tider for mig, men det er der ikke så meget at gøre ved. Lige nu sidder jeg i en launge, fordi vi skulle være ude af huset kl. 10, og har lige fået af vide jeg får klager derhjemme for ikke at skrive nok, men nu er det altså ikke fordi jeg har så meget tid hele tiden :)

Jeg vil smutte igen, jeg løber snart tør for strøm :)

Hav det godt allesammen. Knus og kram <3

Ingen kommentarer:

Blogs