søndag den 20. april 2008

Heej :)

Så er der lidt nyt fra det amerikanske :)

Sidste Torsdag havde jeg min fondraiser dinner, og jeg fik samlet en del penge ind. Det var en super hyggeligt aften, og jeg tror alle havde det rigtig godt. Vi fik frikadeller, flødekartofler, salat og til dessert fik vi risalamande som jeg lavede helt selv fra bunden, og den endte med at smage lige som den skulle! :) vi startede allerede Onsdag med at lave maden og fik det sidste lavet torsdag, så det havde vi meget hygge med. Vi lavede også mandelgave, men selvfølgelig var der nogen der spiste mandlen, og så måtte vi lave en lodtrækning om gaven, som var noget chokolade :) typisk amerikanerne ;)

I weekenden var jeg i Bend til en tennistunering, og det var simpelthen SÅ varmt! Det var lige som om sommeren da jeg kom sidste år, og jeg fik endda sol på mine ben, så nu har jeg en rigtig flot linie mellem mine hvide fødder, og lidt brunere ben ;) det var ellers rigtig dejligt med noget sol, for nu hagler, regner, sner og solen skinner på skift hele tiden - og så er det koldt! Det er ikke lige sådan april skal være.

I torsdags var det jo min fødselsdag, og tusind tak for alle gaver og hilsner og fødselsdags kort og blomster! Det er rigtig dejligt at høre fra jer allesammen, og det gør mig altid glad :)
Om onsdagen havde jeg jo rotary, og jeg fik bare en million fødselsdagskort, og de havde lavet en sang så den passede på mig, og jeg fik fødselsdags kage, og alt det fik mig selvfølgelig til at stå der og græde foran dem allesammen, det rørte mig rigtig meget alt det de gjorde. :)
Torsdag var en ret normal dag. Jeg havde en tenniskamp, men blev ret sur fordi at jeg så ikke skulle spille alligevel, og så skule jeg alligevel spille, og sådan noget gør mig altså bare sur, for jeg kan godt lide at have tingene planlagt. Dem vi spillede mod er så dårlige, så det var næsten ligegyldigt. Om aftenen var jeg sammen med Tawni og nogle andre mennesker. Det var meget hyggeligt, men det var jo ikke lagkage og boller og varm kakao. :)

Fra Fredag til lørdag var jeg i Ashland for at spille tennis. Fredag spillede vi mod Ashland, og de piger vi spillede mod var to snobbede kællinger, jeg kunne slet ikke ta' dem. De var så uhøflige og højrøvede. Ad ad siger jeg bare. De vandt, og de var meget bedre end os, men de var ret lave når det kommer til personlighed.
Lørdag spillede vi to kampe mod to andre hold, og vi vandt dem begge, så det var jeg ret glad for, især den sidste for de var ret gode. Det er altid fedt at vinde mod nogle gode nogen. Og de var også flinke og gode kammerater, så det var gode kampe.
På vej hjem sad vi lige pludselig i helt stille kø, så vi kunne regne ud at der var sket et uheld, 20 min senere da vi endelig kommer videre, ser vi at det er en personbil der er halvvejs kørt ind under en lastbil. Det var helt forfærdeligt at se, for det kan man ikke overleve, og jeg tænkte meget over det, og man kommer lige pludselig til at tænke på den persons liv, og venner og familie. Det var rigtig trist.

I dag skal jeg så holde fødselsdag med min familie. Naboen kommer over til aftensmad, og Karen kommer måske også, men hun står på ski den her weekend, så det kommer an på hvornår hun kommer hjem :) Det skal nok blive hyggeligt.

I næste uge sker der ikke det helt store. Bare skole og tennis.

Den 3 maj har vi Prom, så det glæder jeg mig til. Desværre har jeg ikke fundet en kjole endnu, og det er ret stressende. Men ellers skal det nok blive godt.

Nu vil jeg smutte op og hjælpe med det hele :)

Håber i har det godt,
mange knus og kram til jer :)

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hej med dig Grith.
Det var da en flot fødselsdag, selv om den ikke lignede alle de andre du har haft, men det i sig selv er jo også en form for gave og samtidig et godt minde.
Du får da svinget dit luksuslegeme rundt til en masse tennis og mødt mange forskellige spillere - både gode og mindre gode, sådan rent mentalt.
Py - ha, sikke en dårlig oplevelse med den ulykke, men det ser men jo desværre tit, når man færdes på vejene.
Holder de solbrændte ben farven endnu? Det var sjovt at læse om.
Lykkedes det snail-post, at nå frem med vores lille gave inden din fødselsdag? og fik du billederne fra vores tur til Vojens?
Slut for nu og hav det rigtig godt.
Mange knusere til dig fra Knud og momsen.

Blogs